- Mandag, 2. april 2012


ELLIDSHØJ: Ellidshøj Skole havde den 28. marts lavet en forårskoncert i samarbejde med Aalborg Kulturskole.
Der var individuel og fælles optræden fra Kulturskolens elever, hvor der bl.a. blev spillet Tommy/Rasmus Seebach ”Under stjernerne” og Kim Larsen ”Midt om natten” på tværfløjte, James Bond-tema på keyboard og ved klaveret blev der spillet ”stave, stave” og meget mere.
Derudover kunne Ellidshøj Skole vise, hvad skolens elever havde lavet det sidste skoleår i musikundervisning.
Her optrådte alle elever fra første til sjette klasse – der blev spillet og sunget, og hvis der var sceneskræk, opdagede man det ikke som publikum.
Hele vejen igennem var der en fantastisk stemning, og skolens gymnastiksal var proppet med stolte forældre, bedsteforældre, søskende og tidligere elever af skolen.
Birte Dalsgaard
Kristensen.

