I påsken afholdt Støvring Håndbold årets Puma Cup 2016 med 100 hold fra både Danmark og Tyskland.

Der var god stemning i de fyldte haller.

Støvring Håndbolds dygtige U10-hold.

STØVRING: De fleste hold ankom torsdag eftermiddag og blev indlogeret på Karensmindeskolen og gymnasiet.
Torsdag aften blev der fløjtet op til første kamp i Arena Himmerland, hvor  der var en fantastisk stemning.
I år benyttede man Arena Himmerland, Støvringhallen, begge haller i Haverslev og ikke mindst Skørping Idrætscenter for at afvikle de mange håndboldkampe.
Støvring Håndbold deltog selv med 17 hold. Her kan oplyses, at det ene U10 drengehold (inkl. 1 pige) var årets yngste hold i hele landet, som var til påskestævne. De spiller normalt på klubbens U8-hold. Selvom spillerne var meget mindre end deres modstandere, havde de et fantastisk Puma Cup, som bød på syv flotte mål,  fem kampe, medaljer,
slush ice og diskotek.
De øvrige hold klarede sig flot i turneringen, hvor  næsten alle årgange deltog med et hold om søndagen, hvor de sidste fire hold spillede finalekampe. Dog ingen førstepladser til Støvring Håndbold denne gang.
Lørdag aften blev der traditionen tro afholdt diskotek i Arena Himmerland.
Styregruppen er naturligvis taknemmelige for den stor hjælp fra frivillige, og ikke mindst til Hans Jørgen Møller, der efter 19 år i Puma Cup-udvalget har valgt at takke af.


e-max.it: your social media marketing partner