Succes inspirerer til endnu et Moes-arrangement

Fuldt halvfærdigt hus ved ferniseringen den 11. oktober.

Udstillingsgæster udlånt af Spillemands- jagt- og skovbrugsmuseet.

Chris Moes, som mange mennesker husker ham.

Niels Moes fortæller om sin grandonkel Chris Moes.

GRAVLEV: Keramikeren og billedkunstneren Chris Moes, som var en af Himmerlands store kulturpersonligheder, kunne i år være fyldt 100 år. Det fejres med udstillingen ”Moes møder Seier” i Rebildcentret. hvor den afdøde kunstners krukker og figurer danser duet med nutidige keramiske værker af Lise Seier Petersen. Ferniseringen blev et tilløbsstykke, som har inspireret til et lidt mere personligt Moes-arrangement onsdag aften.

Fernisering
Stemningen i det lyse udstillingslokale var fin, og ferniseringsgæsterne mange, da Chris Moes sidste lørdag indledte en keramisk pardans med den sprællevende kollega Lise Seier Petersen.  Rebildcentrets ejer Niels Moes fortalte kort om de familiemæssige relationer og sit forhold til den kendte keramiker, før han overlod mikrofonen til kunstskribent Troels Laursen, som i sin mere filosofiske åbningstale pegede på kunstens evne til at åbne nye felter for os  - og specifikt om feltet mellem Moes’ eksperimenterende men altid brugbare lertøj og Seiers konceptuelle, bevidst unyttige keramik. Derefter gjorde Helge Quistorff lykke med en række nedslag i Chris Moes’ livshistorie, og inden den almindelige hyggesnak blev sluppet løs, indviede Lise Seier Petersen ferniseringsgæsterne i tankerne og metoderne bag projektet ”Ingen kan træde ud i den samme flod to gange - 99 lerkar til Heraklit,” som hendes bidrag til den keramiske pardans tager udgangspunkt i.

To generationer
Vel er de to keramikere forskellige, men værkerne træder pardansen i rolig harmoni, som giver udstillingsgæsten en samlet æstetisk oplevelse. Det er ikke et møde mellem praktikeren og tænkeren - for begge kunstnere er begge dele. På en fladskærm kan man læse Chris Moes-citater om kunstens væsen, ligesom hans dagbog og andre skrifter vidner om et reflekterende væsen. Og selvom Seiers værker er båret af idéen, tager de udgangspunkt det fysiske, og er til dels udformet på drejeskive - med lerslam langt op ad armene.

Sidste chance
I løbet af efterårsferien gik mange gæster fra udstillingen med forgængelighedens skønhed på nethinden og med input til eftertanke. Den kommende weekend er sidste chance for at se udstillingen, ligesom det også er sidste chance for en tur i kalkminerne lige ved siden af, inden de mange flagermus, som hvert år overvintrer i minerne, får fred til deres vintersøvn. Den 7. og den 26. december åbnes porten til minerne dog ekstraordinært igen for de populære lysfester med musik og sang.

Man samles om Moes
Udstillingen ”Moes møder Seier” minder om, at alting forgår. Med mennesker forgå også minder, men heldigvis kan mange stadig berette om Chris Moes’ liv, om hans arbejdsmetoder og om hans rare, beskedne væsen. Disse mennesker ønsker grandnevøen Niels Moes at samle til en hyggelig komsammen i Rebildcentret onsdag aften. Over en kop kaffe vil der blive udvekslet fakta og gode historier. Alle er velkommen, uanset hvilket forhold man har haft til Chris Moes. Det være sig familie, venner, kolleger, samlere, andre kunstinteresserede, tidligere elever og folk med lokalhistorisk interesse. Deltagerne er velkomne til at medbring fotografier af Chris Moes og de af hans værker, de måtte være i besiddelse af.