- Onsdag, 4. august 2010

Søndag i uge 28 startede håndværkerne med at tømme det store bassin og to dage efter kunne selve arbejdet begynde.
STØVRING: Mandag den 9. august åbner Støvring Svømmehal atter sine døre efter tre uger med ferie/arbejds-lukket.
I de første tre uger af børnenes ferie havde Svømmehallen ekstraordinære åbningstider. Svømmehallen blev dog totalt svigtet af kunderne. Det var meget be-grænset, hvor mange vandglade sjæle, der søgte til Svømmehallen. Vejret viste sig de fleste dage fra sine allerbedste side, men selv på de regnvejrsfyldte dage blev Svømmehallen ikke besøgt tilstrækkeligt.
Søndag i uge 28 startede håndværkerne med at tømme det store bassin og to dage efter kunne selve arbejdet begynde. Alt det gamle folie skulle afmonteres, beslag, dyser, stiger med mere skulle fjernes, før man kunne påbegynde selve arbejdet med det nye folie. Tirsdag aften i uge 30 kunne man påbegynde vandpåfyldningen igen og hvad dermed hørte. Ud over selve arbejdet med den nye foliebund blev også andre tekniske reparationer foretaget, så det har været en travl tid i Svømmehallen.
Men mandag i uge 32 skulle alt være parat til de forhåbentlige mange gæster, der gerne skulle besøge Svømmehallen. Hverdagen starter igen og så plejer travlheden også at melde sig i Svømmehallen.
Til september og til og med november prøver Svømmehallen med en ekstra gang offentlig åbent. Der har været efterspørgsel på åbningstider i dagstimerne. Nu er det blevet muligt for Svømmehallen at efterleve dette ønske. Onsdage kl. 10.00-11.30 vil der i de tre måneder være offentlig åbent for alle. Det kan være børnehaver, hjemmegående eller andre, der har tiden til at kunne besøge Svømmehallen på dette tidspunkt. For ikke at binde sig fast på denne offentlige åbningstid, vil Svømmehallen dog i første omgang kun køre det som en prøveperiode. Skulle det blive tilfældet at folk alligevel ikke kommer i denne offentlige åbningstid, vil der blive lukket onsdage formiddage igen.

