Joan Sørensen.

STØVRING: Den 16. august kan Joan Sørensen, 9530 Støvring fejre 40 års jubilæum i Spar Nord Bank. 

Joan er en rolig, loyal og omhyggelig medarbejder som er meget vellidt hos kunder som kollegaer. 

Joan har via hendes udadvendthed og faglige dygtighed, igennem årene fået opbygget en stor og betydelig kundekreds, der plejes med omhu og stor tilfredshed for både kunder og banken. 

Familien betyder meget for Joan, og hun nyder samværet med den, og ikke mindst de fire drenge børnebørn. Familien nydes enten hjemme i Støvring eller i sommerhuset i Hals. 

Fritiden bruges også men en god bog, ferier til det store udland, syning og hendes excellente bageri er meget vellidt blandt alle. 

Derudover er Joan medlem hos Støvring motionscykelklub. 

Jubilæet fejres med en reception i banken den 9. september.


e-max.it: your social media marketing partner