STØVRING: ”Er der noget at grine af, når vi bliver gamle, når alderdommen bliver en kvalitet” tirsdag 19. april i  Stubhuset, det har provst Anders Bonde, Lyngå kaldt sit causeri  i NN. Med udgangspunkt i møde med mennesker, der er nået til en af de ”ældste” klasser i ”Livets skole” giver han et muntert indblik i det” Livets efterår”, som for de fleste rummer mange spændende nuancer.
Ofte kan det være et liv på trods, men selv her kan alderdommen vise sig at være en udfordring, der giver mening og livskvalitet. Og her spiller en god gang lune og en varm latter en ikke ringe rolle.
Anders Bonde er præst på landet, provst og bonde. Landbokulturen er hans inspirationskilde. Her er der tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning.Og det er foredragsholderens opfattelse, at den ældre rummer en ressource af indsigt, som samfundet som helhed kunne være tjent med at drage større nytte af.
Foredraget holdes i causeriets muntre form, hvor der er noget til eftertanken. Mange så og hørte i tv juleaften, hvor han holdt julegudstjeneste.


e-max.it: your social media marketing partner