Middelalderdage på Voergaard Slot springer ud igen 14.-22. juli.

Middelalderdage på Voergaard Slot mellem Hjallerup og Sæby springer ud igen 14.-22. juli. Det er et fantastisk menageri, hvor 2-300 middelalderfolk giver de besøgende en virkelig fornemmelse af, hvad man kunne blive udsat for i Nordjylland i 1530’erne.

 

Masser af underholdning

- både spontan og af 

biskoppen indkøbt

Biskop Stygge Krumpen, som byggede den første borg på Voergaard til sig selv og sin vedsoverske, ”jomfru” Elsebeth, kan lide at blive underholdt. Derfor har han – for intet mindre en 370.000 kurrente danske kroner - hidkaldt musikanter og sangere både af dansk herkomst og fra Sverige og Tyskland, flere gøglertrupper, dukketeater, en fantastisk dukkeføre fra Belgien, og soldater, eller landsknægte, som viser kampteknik. Der er også dygtige dystriddere, som viser, hvordan man skal kunne tumle en hest og samarbejde med den, når det gælder kampturneringer rytter mod rytter, som var adelsmændenes ædleste og hårdeste idræt. Der bliver også skudt med langbue og affyret små kanoner. Den store middelalderlige blide trækkes op ved de besøgendes fælles kræfter, så den kan sende ”kanonkugler” på langs ned over de 30 m brede voldgrave.

 

Håndværk, handel, 

nonnesang og skuespil

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og det er strømmet til biskoppens festligheder med håndværkere og handelsfolk fra hele landet, der er boder på begge sider af voldgraven og af brolægningen op til borgøen.

Foruden de mange musikanter går en gruppe syngende benediktinernonner rundt. De kalder sig Voer Kantat og lørdag den 14., når det store arrangement lukkes for publikum, går de i musikledsaget procession sammen med biskop Stygge og Elsebeth de få 100 m til Voer Kirke, hvor nonnerne synger en latinsk vesper i koret. 

Hver eftermiddag opføres et lille spil, som viser det daglige liv for biskop Stygge, Elsebeth og deres fælles slægtning den forhenværende biskop Niels Styggesen. Det er skrevet af Poul Bernt fra Storrytelling Nordjylland, og der er ingen skuespillere, det er blot biskop Stygge med stab, der viser publikum sin dagligdag. Andre lignende forestillinger vil blive vist i løbet af sommeren i Skagen, Børglum og Sæby.

 

Aftenåbent søndag

Voergaard borgø med boder og kroen ”Den Kåde Stud” vil være åben for publikum for en symbolsk entre søndag den 15. Der vil være to koncertindslag i borggården med det meget velsyngende Aalborgkor The Mayor’s Musick, som har specialiseret sig i madrigaler - verdslige sange fra renæssancen. I skumringen tændes fakler og ildfade, og som afslutning laver Ragnos ildshow. 

 


e-max.it: your social media marketing partner