Private og handelsfirmaer bød velkommen, med salg af alt muligt inden for tøj, brugskunst, køkkenting, værktøj, møbler, antik, legetøj, juleting og meget, meget mere.

Lang kø af biler og trailere tidlig lørdag morgen foran indgangen til det første store indendørs bagagerumssalg – et stort overraskende tilløbsstykke hvor over 40 udstillere mødte op den første lørdag ud af de syv i Messecenter Vesthimmerland i Aars.
Private og handelsfirmaer bød velkommen, med salg af alt muligt inden for tøj, brugskunst, køkkenting, værktøj, møbler, antik, legetøj, juleting og meget, meget mere.
Det var planlagt, at hal 2 skulle danne rammen, men allerede efter den første times indflytning, som startede kl. 07.00 var hallen fyldt op. Så det blev nødvendigt også at tage hal 1 i anvendelse.
Bagagerumssalg er trenden i tiden og en fin mulighed for at sælge eller bytte ting og sager, som et alternativ til bare at smide det væk.
Normalt finder bagagerumssalg sted udendørs på parkeringspladser og pladser. Men her er det flyttet indendørs, så man er sikret tørvejr og på den måde kan man godt sige, at sæsonen er udvidet med syv uger.


e-max.it: your social media marketing partner