- Onsdag, 27. juni 2012

De ældre havde en oplevelsesrig tur.

På Mastruplund blev der serveret kaffe og dejlig æblekage.

STØVRING: Mandag den 11. juni var Ådalcentret, Mastruplund og Dagcenteret, med hjælp fra Brugerrådet, skubbere og hjælpere, på en dejlig tur til Aalborg Zoo.
Selv om vejret ikke viste sig fra sin pæneste side, var der mange fremmødte med godt humør. Der var meget at se og snakke om på turen rundt i haven. Det nye rovdyranlæg blev set an og drøftet, og de mange dyr vakte begejstring.
Til middag samledes alle til medbragte sandwich og en sodavand eller øl. Alle trængte til et lille hvil og noget at spise, inden man igen gik ud i haven.
Efter turen i zoo blev beboerne fra Ådalcantret kørt hjem til kaffe og kage, og resten kørte med til Mastruplund, hvor der blev serveret kaffe og dejlig æblekage.

