- Onsdag, 28. august 2013

Rikke Fruergaard og Louise Pedersen glæder sig til at fejre footsteps 2 års fødselsdag med masser af gode tilbud
STØVRING: Footsteps i Jernbanegade i Støvring kan fejre 2 års fødselsdag, og indehaver Rikke Fruergaard fortæller: - De første to år er gået rigtig godt og vi har virkelig fået en god opbakning af såvel kunderne her fra Støvring, men bestemt også fra hele oplandet.
- Vi startede ud med nogle gode anerkendte mærker, der har en rigtig god kvalitet til fornuftige priser. Kunderne har taget rigtig godt imod vores sortiment, hvor vi forsøger at ramme så bredt som muligt til hele familien til både hverdag og fest. Gennem de første to år har vi selvfølgelig også haft forespørgsler på andre mærker, end dem vi havde udvalgt fra start, så vores udvalg er løbende blevet yderligere tilpasset kundernes ønsker og behov og det vil vi naturligvis også fortsætte med fremover. Det sidste nye mærke, vi har taget ind i vores sortiment, er Billi Bi. Allerede nu kan vi mærke, at kunderne har taget godt imod Billi Bi. Billi Bi har en linje med nogle klassiske modeller, som kører flere sæsoner af gangen, så det er en model der modemæssigt holder gennem flere år. Samtidig har de nu udviklet en mere trendy linje med bl.a. Biker Boots i snake look. Udover Billi Bi og mange andre smarte sko og støvler til voksne, har vi også fået endnu mere fokus på børnene.
Vi har et stort udvalg af super gode vinterstøvler, der både er praktiske og smarte samtidig med, at der er goretex i de fleste af støvlerne. Det betyder, at de er 100 % vandtætte og samtidig åndbare. Det er vigtigt, at børn har det rigtige fodtøj på, da de jo ofte er ude i mange timer af gangen i alt slags vejr, pointerer Rikke Fruergaard og fortsætter: - At kunderne har taget så godt imod butikken er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for, og derfor vil vi nu gerne fejre fødselsdagen med vores kunder ved at give nogle gode rabatter.
Butikken bugner lige nu af masser af super smarte sko og støvler til alle aldre, så kom og gør en rigtig god handel torsdag, fredag og lørdag.
- I anledningen af fødselsdagen giver vi rabat på udvalgte modeller, og i forbindelse med Havnefesten lørdag den 31. august, hvor byen holder åbent til kl. 15.00, tømmer vi lageret for assorterede modeller, som sælges til stærkt nedsatte priser. Lørdag får kunderne ligeledes mulighed for at ”Fiske” ekstra rabat på deres skokøb.
footsteps deltager selvfølgelig også i det store modeshow på Hobrovej, hvor man vil blive præsenteret sammen med noah, som også viser efterårets nyheder til både børn og voksne, slutter Rikke Fruergaard.

