- Tirsdag, 6. marts 2012

Rugsted Kreutzfeldt gæster Stubhuset.
STØVRING: Den 7. november 2011 udkom Rugsted Kreutzfeldts nye album “5” - den første nyudgivelse siden 1985. Og duoen er parat til at tage ud at spille i hele landet.
Rugsted og Kreutzfeldt udkom første gang i 1979 med albummet Rugsted Kreutzfeldt 1. Senere fulgte 3 LP’er med egne kompositioner, hvoraf særligt Jeg ved det godt (1979) er blevet en evergreen. Flere af teksterne var forfattet af Dan Turéll.
Det musikalske makkerpar har siden gendannelsen i 2006 spillet alt fra mindre akustiske koncerter til store festivaler. Overalt er duoen blevet mødt med glade koncertgængere, fællessang og stor gensynsglæde.
Oplev Rugsted Kreutzfeldt i Stubhuset, Støvring, den 14. september 2012.

