Medlemmerne af borgerforeningen gør klar til at køre i biografen

HJEDSBÆK ”Hele byen i biografen” var overskriften for efterhånden en del år siden, da Kinorevuen ville lokke flere i biografen.  Hjedsbæk Borgerforening har fortsat traditionen, og var i søndags i Kinorevuen i Skørping, for at se den nye James Bond film ”Skyfall”
Borgerforeningen har et fantastisk samarbejde med Kinorevuen. Hver gang man har ønsket at komme afsted i biografen er det lykkedes - i samarbejde med det frivillige korps - at finde en forevisning i programmet eller, som i søndags, en special-forevisning.
I søndags mødtes medlemmer af Hjedsbæk Borgerforening ved søen og kørte i egne biler til Skørping, hvor man så den 2 timer og 40 minutter lange film.
Fra flere sider lød det, at det dog var de hurtigste par timer, der længe var fordrevet. En god film i godt selskab -  turen var en stor succes!


e-max.it: your social media marketing partner