- Onsdag, 8. september 2010


SULDRUP: Torsdag den 26. august afholdt man sommerfest for Skovens beboere, deres pårørende og personale. Festen startede kl. 17.00, hvor der hurtigt kom gang i snakken. Og der var god opbakning til festen, hvor 20 pårørende var tilmeldt. Personalet stod for maden, hvor der bl.a. blev grillet pølser m.m. til buffeen. Dernest blev der serveret islagkage, kaffe og chokolade.
Personalet havde sørget for, at fremskaffe et sanghæfte som man flittigt sang sig igennem. Hele aftenen igennem var der hyggesnak på tværs af bordene, og der var ingen tvivl om, at især beboerne havde en hyggelig aften.
Festen lakkede mod enden omkring klokken 20.30. En god aften som gerne lader sig gentage.

