I Øster Hornum glæder man sig over byggeboomet i byen.

Ø. HORNUM: I den nye udstykning på Ølandsparken etape 2. i Øster Hornum er der nu solgt fire byggegrunde siden december.
Derudover er der på Bakkedraget solgt tre private grunde. Det betyder, at der p.t. bliver solgt én byggegrund pr. måned i Øster Hornum.
Peter H. W. Thure og Hugo Mogensen fra  Byg & Bo i Øster Hornum er glade for det spirende byggeboom i byen:
- Vi har alle muligheder for at tiltrække børnefamilierne fra Nordjylland. Vi ligger i Aalborgs baghave, med 10 minutter til City Syd og 5 minutter til motorvejen. Én af årsagerne til den positive udvikling er også at Rebild Kommune sidste år besluttede at byggemodne 2. etape på Ølandsparken og samtidig igangsatte et byggeprojekt, ny børnehave i byen, som bliver indviet til august.


e-max.it: your social media marketing partner