Mange planteskoler har opgivet at finde nye planter til haven, fordi det er for dyrt, og udsigten til succes for ringe. Men de kommer i en lind strøm fra Orangeriet Nandina i Gravlev. Sidste sommer kom der to, søndag den 1. juni præsenteres tre mere, når orangeriet fejrer sine første ti år. Blandt nyhederne er vedbend som buske – og med blomster.

En kreds af Poul Erik Branders kolleger og samarbejdspartnere gennem mange år gav sidste sommer denne busk, Cotoneaster franchetti, sortsnavnet ’Brander’. Den bliver med årene et smukt lille træ med overhængende grene – og med masser af røde bær i eftersommeren.

Nandina domestica, der har givet navn til orangeriet i Gravlev, bliver med årene et cirka to meter højt træ med et fint, let løv. Træet trives fint i en potte, og det er bekvemt, når det skal ind for vinteren.

Ny sort af sargentsæble, Malus sargentii.

Det vakte opsigt både lokalt og blandt havecentre, planteskoler og havefolk over hele landet, da Hanne Hansen og Poul Erik Brander for ti år siden slog havelågen op til deres nystartede virksomhed, Orangeriet Nandina, på Gravlev Lundgaard, Hobrovej i Gravlev. Af flere grunde.
Han var et par måneder forinden blevet pensioneret efter 40 år som forsker i statens tjeneste, først ved den daværende forsøgsstation i Hornum ved Års, og siden i Årslev på Fyn, da forsøgsstationens aktiviteter flyttede hertil. Og nu var han– i den alder, da mange begynder at tage den med ro – klar til sammen sin hustru at begynde på en frisk.
Og så var der det med navnet. For hvad er et orangeri, og hvem er hende Nandina, der lagde navn til?
Et leksikon og Google kunne fortælle, at et orangeri er en bygning, typisk ved slotte og herregårde, hvori man kan opbevare eksotiske planter i den kolde årstid. Bygningen er opvarmet og forsynet med store vinduer, så planterne kan få lys. Og det var da ikke utænkeligt, at den erfarne planteforsker kunne have brug for sådan et hus. Alle haveejere ved, at de hurtigt kan komme til at mangle plads, når de gevækster, de har købt i en forventningsfuld forårsrus, om efteråret skal bringes i sikkerhed for vinteren.
Når det kom til navnet Nandina, var ”hun” ikke nogen eksotisk skønhed af hverken sydeuropæisk eller –amerikansk eller orientalsk oprindelse. ”Hun” var et træ, viste det sig. Et lille, yndefuldt træ. Fra Japan, ganske vist, og dermed nok eksotisk, men dog et træ. Som under vore himmelstrøg skal ind om vinteren. I et orangeri forstås.
Orangeriet viste sig at være et 150 kvm. stort drivhus med varme og alskens moderne teknik, en cafe i den ene ende og et lille produktionsgartneri i den anden. Uden om drivhuset etablerede værterne et planteudsalg med et udvalg af haveplanter med hovedvægt på planter til orangerier, som stadig flere danskere anskaffede sig. Mange, som solgte hobbydrivhuse, var nemlig begyndt at kalde deres huse orangerier, men hvad der adskilte et orangeri fra et drivhus, lå – og ligger – ikke fast. Nogle mener, at betegnelsen afhænger af planterne i huset. Et drivhus er til tomater og andre grønsager, et orangeri er til prydplanter og ikke mindst til mennesker, kaffepauser og eksotiske drinks.
Orangeriet i Gravlev fik hurtigt en god plads i de nordjyske haveejeres bevidsthed og blev et yndet mål for søndagsudflugten. Det ligger skønt på kanten af Rebild Bakker med udsigt over markerne og heste og køer i baghaven. Desuden er her en stor landbohave, som er åben for besøgende, og som bl.a. rummer nogle af de mange planter, Poul Erik Brander gennem årene har arbejdet med i forsøget på at finde perler til danske haver.
I orangeriet er der også chance for at finde planter, man ikke finder i ethvert havecenter – og man kan få svar på sine spørgsmål af den herhjemme, der måske ved mest om træer og buske, Poul Erik Brander.
Desuden er Orangeriet Nandina blevet kendt som stedet, hvorfra en lang række nye haveplanter er sendt på markedet, hvilket ikke mindst er blevet bemærket blandt fagfolk i den grønne sektor.  Ingen ved, hvor mange nyheder, der er kommet i orangeriets ti år, men det har et omfang, som i sig selv er bemærkelsesværdigt, og det er sket i en tid, da mange planteskoler har opgivet den hjemlige produktudvikling på grund af omkostningerne. Det kan nemt tage 40 år at finde frem til en god haveplante – og ofte må man efter 39 år erkende, at det ikke lykkedes.
På Orangeriet Nandina er det lykkedes, bl.a. fordi Poul Erik Brander udførte en stor del af arbejdet i sin tid i statens tjeneste. Da staten ved hans pensionering ikke ønskede at genbesætte stillingen, lavede han en aftale, så han fortsætter arbejdet for egen regning og risiko i samarbejde med interesserede planteskoler, som står for produktionen. Dermed fik han mulighed for at føre en række planter, som han havde arbejdet med i årevis, ”i mål” – til glæde for ikke mindst de tusindvis af haveejere, der stadig gerne vil have lidt nyt til haven, men kan have svært ved at finde det i de store havecentre, som satser på det kendte og sikre.
10 års fødselsdagen var i april, men markeres søndag den 1. juni, når der – som man kunne forvente – præsenteres endnu et par plantenyheder. Planteskoleejer Søren Nygaard, Vejen, præsenterer en ny paradisæble-sort og tre nye sorter af vedbend. De fleste haveejere kender vedbend som krybende planter til bunddække – eller til mur eller plankeværk – men her gælder det vedbend som buske og med særprægede blomster.
En af Poul Erik Branders få kolleger herhjemme som plantejæger, tidligere planteskoleejer Anton Thomsen, Skalborg, kommer og fortæller om sin livslange kærlighed til stedsegrønne og sit arbejde med at finde nye sorter.
Planteskoleejer Anne Marie Pedersen, Lønbæk Planteskole ved Holstebro, kommer med et lille udvalg af sjældne træer og buske, og tidligere havebrugskonsulent Aksel Sørensen, Bjerringbro, vil være klar til at svar på spørgsmål fra de besøgende.
Og så er der naturligvis lejlighed til at se den yndefulde busk Cotoneaster ’Brander’ – navngivet af en kreds af kolleger efter Poul Erik Brander til hans ære. Den kom på markedet i august i fjor.
Der er i stedets ånd gratis adgang til hele herligheden, som suppleres med aktuelle plantetilbud.


Ny sort af sargentsæble, Malus sargentii
Den nye sort af Malus sargentii er udvalgt i Malus sargentii af Sven Møller fra TræTop Planteskole ved Give. Den er igennem flere år produceret og afprøvet på Nygaards Planteskole i Vejen. Denne sort af paradisæbler udemærker sig ved at være meget blomsterrig. Den blomstrer i maj måned, hvor knopperne starter ud med at være pink og folder sig ud i rosarøde blomster der senere bliver lysere. Den får små purpurrøde frugter i september og oktober måned.
Den vokser som en opret busk og bliver 2-4 m. høj. Den er lidt mere kompakt, end den almindelige Malus sargentii. Løvet er mørkegrønt med fine røde bladnerver, og de nye skud er rødlige, hvilket giver et flot farvespil, selv når den ikke længere blomstrer. Den trives bedst på en solrig plads i almindelig havejord.