- Onsdag, 25. september 2013
Det er ordene, der indtog Ellidshøj Skole på en torsdag morgen, for tiden er skruet tilbage til gamle dage, og på skemaet står der gymnastik – dog ikke helt almindelig gymnastik, men ”Styrmand Karlsen” gymnastik.


ELLIDSHØJ: Der er ”Torsdag på tværs”, og eleverne skal prøve at gå i skole, som i deres bedste-/oldeforældres tid. For man kan sagtens fortælle, hvordan det var at gå i skole i gamle dage, men det giver noget andet, hvis man ”selv har været der”. Derfor møder eleverne op med vandkæmmet hår, sideskilning og fletninger, lærerne er også sat op til dagen, med kjoler, jakkesæt mm.
Selvom man i nulte klasse, knapt har stiftet bekendtskab med skrivekunstens gerning, var eleverne seje til at tage udfordringen op, da de skulle skrive bogstaver på en lille tavle med kridt. Andre klasser forsøgte sig med, at skrive skråskrift med fylde pen, hvilket bestemt heller ikke var nemt.
Ligeledes blev der indført (mere) ro, orden og disciplin, eks blev klasserne samlet på snorlige rækker i skolegården, og der var fælles indmarch. Formålet med at gå tilbage i tiden, er at lære børnene anno 2013, hvor man kommer fra, hvordan har det været, hvordan er det nu og hvordan bliver det i 2014, når den nye skolereform træder i kraft. Er der noget fra dengang vi savner i dag?
Fredag er tiden igen 2013, og når alt kommer til alt, ja så syntes eleverne vist, at det er dejligt at gå i skole, i en tid hvor disciplinen er knap så streng, og hvor fyldepennen er skiftet ud med computer.

