- Onsdag, 6. marts 2013
– Kom og syng med Støvringkoret.

Støvringkoret.
STØVRING: Støvringkoret har et par gange i løbet af sæsonen været ’hjemløs’, og Støvring Sognegård har været så venlig at stille lokale og flygel til rådighed. Det vil koret gerne takke for og medvirker ved en sangaften, hvor der både er fællessang og en koncert, der viser lidt af korets repertoire. Denne aften spænder det fra smukke danske sange til gamle revyviser.
Støvringkoret er et firestemmigt kor, der øver hver torsdag under ledelse af Jens Mathiasen. Det er blevet til en del koncerter ud over de helt fastlagte om foråret og til jul. Koret består af ikke- uddannede, men meget sangglade, sangere, der holder af at underholde og give tilhørerne en god og glad oplevelse.
Så - har man lyst til både at synge sammen med andre men også til at læne dig tilbage og bare lytte, så er man meget velkommen i Støvring Sognegård torsdag den 14. marts.

