Foto: Hans Gamborg

STØVRING: Den musikalske stemming fra 80érne og 90érne var på plads, det samme var Michael Learns to Rock i torsdags i Stubhuset. Det gamle Boyband fra dengang kom endnu en gang til et fyldt koncertsted.
MLTR blev dannet i 1988 og de tre af gruppens fire medlemmer holder stadig ved. Jascha Richter, Kåre Wanscher og Mikkel Lentz, dengang unge mænd fra Århus, der spillede på Cafeér med numre som Memphis Tennessee og You never can tell. Det er blevet til meget større  spillesteder i årenes løb og i Danmark efter, at de er gået i gang med deres akustiske koncertrække, er det mere intime spillesteder. I Kina, hvor bandet har en bragende succes, er det meget store spillesteder.
Under hele koncertforløbet refererede MLTR meget til deres oplevelser fra Kina, det gør et indtryk som publikum at opleve de tre forholdsvis generte eller stille mænd, der er så glade for alt det, de har udrettet i Asien.
Stribevis af kendte numre blev leveret og her kan ikke fremhæves nogle frem for andre. Crazy dream, Nothing to lose, Love will never die, I still carry on, Fairy tales. Det største hit de har i Asien er formentlig Paint my love.
Aftenen var præget af nostalgi og stemningen var hyggelig med stort H. Der er ikke tvivl om, at publikum fik lige det, de havde forventet. Lidt snak ind i mellem og så ellers bare musik fra dengang. Dog blev der præsenteret et par nye numre fra deres nye cd. MLTR er nogle meget musikalske herrer. De spiller trygt og præcist. Lukker sig stille ind i sig selv og spiller så deres musik. Arbejdet på trækassen var rigtig godt håndarbejde og er helt uundværlig i deres koncert. Der kunne funderes meget under koncerten om MLTR er nogle generte herrer eller? Konklusionen er vist, at det er de ikke. De er bare nogle meget stille og rolige gutter, der fortæller lidt og kun lidt om deres musik og så spiller de videre.
Publikum sad stille og roligt og nød musikken i fulde drag. Indfriede MLTR publikums forventninger. Ja, var svaret. De er rigtig gode og det var en meget hyggelig aften. Andre svarede, at de ikke helt kom ud over scenekanten og fik fat. De skaber den meget hyggelige stemning fordi, de har så mange kendte numre.
En stille nostalgisk torsdag aften i Stubhuset med blid og sød musik som publikum var tilfredse med.
PFG