Virksomheder, kulturinstitutioner, foreninger og kommunen sætter nu gang i arbejdet med at udvikle lokale events indholdsmæssigt og kommercielt.

Uddeling af Rebild Musikpris.

Rebildfesten, Opera i Rebild, Ballet i Rebild Bakker og 24-timers mountainbikeløbet i Rold Skov! Rebild Kommune er hjemsted for events, der vækker opsigt nationalt og internationalt og skaber omsætning i lokale virksomheder.

Stort potentiale
Potentialerne i at udvikle eksisterende og nye events er betydelige.
– Vores events er vigtige, da de bidrager til at tiltrække gæster, at skabe omsætning i turistrelaterede erhverv og at brande kommunen udadtil. Vi er gode til events her i området, men jeg tror, det er muligt at skabe endnu flere - og sammenhængende - oplevelsestilbud i forbindelse med de forskellige events, så vi får flere gæster til at blive længere og til at bruge flere penge. Men det kræver et stærkt lokalt samarbejde – og det er bl.a. det, vi skal udvikle på den kommende tid, siger direktør og formand for Turistforum Mette Bonderup.

Baggrunden for initiativet
– Events er i Erhvervs- og Turismepolitikken udpeget som et af de indsatsområder, der kan bidrage til at skabe øget omsætning, nye job og spændende oplevelser i Rebild Kommune. Vi har en forventning om, at dette initiativ kan gøre os klogere på, hvordan vi fremover kan samarbejde om events på tværs af kommune, erhvervsliv, institutioner og foreninger. Samtidig forventer vi, at det vil give nogle konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre vores events attraktive for endnu flere gæster – lokale såvel som turister. Og dermed skabe endnu større synlighed, øget omsætning og forhåbentligt flere job, uddyber Erhvervs- og Turistchef Anders Stryhn.
Initiativet gennemføres i samarbejde med VisitNordjylland frem til udgangen af januar 2014, og er forankret i Erhvervs- og Turistkontoret.


e-max.it: your social media marketing partner