Igen i år holder Rebild Produktionsskole åbent hus, hvor alle interesserede har mulighed for at opleve skolens aktiviteter på de fire værksstedslinier, som til daglig har mange forskelligartede opgaver på bestilling.

Ved åbent hus på Rebild Produktionsskole, kan man også komme i rette julestemning.

STØVRING: Rebild Produktionsskole er for uafklarede unge fra 16-25 år, som i samarbejde med kommunens UU-medarbejdere sikrer, at den unge får et godt forløb i god dialog med de ansatte.
Eleven får afprøvet flere praktikforløb, og har i samarbejde med værkstedslæreren løbende samtaler, således den unge sikres en god vejledning i forløbet.
I forløbet er der mulighed for undervisning i dansk, matematik og samfundsfag, hvis den unge skulle have lyst hertil.
Skolen varetager ligeledes EGU-uddannelsen i samarbejde med Rebild Kommune, som kan sammensættes således EGU-eleven får et godt to-årigt forløb i en virksomhed, hvor eleven bliver tilknyttet.
På skolen er der også lærlingeforløb inden for kontor-, produktør- og tømrerfaget, hvilket giver et godt mix og mangfoldighed på Rebild Produktionsskole.
Netop forskelligheden er en styrke, da skolen kan rumme mange forskellige personligheder og det giver en god stemning og forståelse for de udfordringer, den enkelte kan stå med i dagligdagen.
Til åbent hus vil alle besøgende få mulighed for at se hvad Rebild Produktionsskole kan tilbyde - lige fra et skoleforløb til en bestilling på de 4 værksteder.
På dagen vil der være mulighed for at smage køkkenets kagebord, få en kop kaffe og hygge med andre besøgende, samt opleve de mange kreative produkter, hvor der vil julestemning, både inden og uden døre.
Kig forbi på Rebild Produktionsskole – den skal opleves.


e-max.it: your social media marketing partner