Peter A.G. fortalte i ”Det Scene Show II” om sit møde med København, kærligheden og også om, hvordan det føles at stå i en port på Nørrebro i regnvejr.

STØVRING: Stubhuset kunne fredag den 21. februar melde ”En lille udsolgt” til aftenens show, hvor Peter A.G., alias Peter A.G. Nielsen fra Gnags stod på scenen og præsenterede sit meget roste one-man-show.

Peter A.G. havde selv medbragt lys- og lydfolk for at være sikker på, at designet var i orden. Salen var indhyllet i en let tåge fra røgmaskinen, da Peter A.G. gik på scenen med sin guitar.
Peter A.G. indledte med at fortælle, at han i første afdeling ville præsentere nye sange om livet som dreng og ung mand i provinsen og i København. Hans eget liv, forståes! Anden afdeling ville indeholde de kendte sange fra Gnags-sammenhæng.
Sangenes indhold blev præsenteret og fortolket, inden de blev sunget.
Teksterne skildrede livet fra drengeårene, hvor familien flyttede til København. Der var sange om rugbrød, en gulvtæppelægger og om dommeren, der blev taget med lommerne fulde af dameundertøj. Der var en skildring af gadeknægtene, der mod betaling trak rundt med folk i en trækvogn. Hele den indtjente hyre på fyrstelige 300 kr. blev – måske lidt overraskende for drengene selv - doneret til det lokale friluftsbad. Da badet skulle indvies og drengene var ”på plads” i bassinet, trak de bukserne ned på rigmandsdrengen Mogens for at se, om det var rigtigt, hvad folk sagde: Han havde røven fuld af penge. Men da Mogens stod med bukserne om hælene, viste det sig, at der overhovedet ikke var nogle penge. Det kostede en forvisning fra friluftsbadet.
Peter A.G. afslørede, at han altid havde haft en drøm om at være folkesanger.
I andet sæt efter pausen gik det – som Peter A.G. havde lovet - løs med sange fra Gnags-sammenhæng. I flæng kan nævnes: ”Når jeg bliver gammel”, ”Lav sol over Aarhus” ”De vilde kaniner” og mange mange flere. Sangene blev afleveret uden ret megen introduktion. Lige på og hårdet! Præsentation var nok heller ikke nødvendigt. Sangene var jo kendte og sad nærmet på ydersiden af publikums bevidsthed. Af virkemidler brugte Peter A.G. sin røgmaskine, spotlys og en lettere udvidet lydkulisse med rumklang med supplerende lydinslag fra harddisken. Især på nummeret ”Safari, safari”, der var krydret med junglelyde og elefanttrompeter.
At stå på en scenen helt alene og levere 2 x 45 minutters underholdning er ikke nogen enkel sag. Det klarede Peter A.G. ganske fint. Der var nerve og intensitet hele tiden. Hans kropssprog er intenst som ingen anden performers. Ja - det grænser næsten til en gymnastisk præstation, når han vugger med kroppen og kaster med hovedet på dén måde, der er typisk og kendetegnende for Peter A.G.
Intensiteten og indlevelsen i sangene var til tider så intens, at Peter A.G. næsten synes at have lukket sig ude fra omverdenen, og det var svært for publikum at høre og forstå teksterne.
Sangene blev akkompagneret af en til tider hård og monoton akustisk guitar. Det er en stor opgave ene mand at præsentere sange, som er kendte og populære fra gruppesammenhæng. Her tænker jeg på alle hits fra Gnags. Peter A.G. gjorde det godt, og publikum kvitterede med taktfast bifald. Indrømmet – jeg savnede engang imellem noget mere fylde og dybde i musikken.
Igen har Stubhuset bidraget med et godt, kunsterisk indslag fra programpaletten. En god aften, hvor publikum fik fin-fin underholdning og havde lejlighed til at møde Peter A.G. efter koncerten.