STØVRING: Om det var den braiserede oksesteg med surt og sødt og desserten Fondau au Chokolade, som fik folk til at trodse forårskulden og møde op i Stubhuset i Støvring fredag den 22. marts, eller det var ”rygtet” om de seks svenske musikere, som tilsammen kalder sig Second Line Jazzband, vides ikke med sikkerhed – måske en blanding, men i hvert fald var ca. 120 mødt op til koncert, hvilket må siges at være ganske godt, når der samtidig skulle konkurreres med det evindelige X-factor program på den ene kanal og fodboldlandskamp på den anden.
Det var den 30. koncert Jazz i Støvring holdt, og det var tredje gang Second Line Jazzband gæstede Stubhuset i Støvring. Som de foregående gange skuffede de ikke.
Svenske Second Line Jazzband er ét af Europas bedste traditionelle jazzbands, som med deres engagement og medrivende spillestil får publikum helt op på mærkerne. Det swingede som bare pokker, og der var flere par, som vovede sig ud på dansegulvet i løbet af aftenen – gulvet var endda helt fyldt til tider, hvilket ellers kun sker ved julejazz. Dejligt at se.
Second Line Jazzband fra Göteborg blev startet helt tilbage i 1989, hvor de fleste af bandets medlemmer var teenagere, og der er stadig fire af bandets oprindelige medlemmer tilbage. I de snart 25 år bandet har eksisteret, har det etableret sig som et af Europas mest populære traditionelle jazzbands, og har spillet i de fleste jazzklubber og på mange festivaler rundt omkring. Desuden er det blevet til utallige tv og radioudsendelser – både internationalt og selvfølgelig i Sverige.
Disse svenskere – yngre i traditionelt jazzorkester sammenhæng – kan nogle ting. Man kan høre de er skolede på den positive måde, og hver især behersker deres instrument til fulde. Lækre soloer med dejlig behagelig klang på instrumenterne. De formår også at skifte stilart og repertoire under en koncert, og samtidig være tro mod den New Orleans inspirerede stil.
Repertoiret spænder vidt – fra Bunk Johnson og Kid Ory til Bob Dylan, Louis Prima og Irving Berlin. Tilsat lidt blues og gospel får de skabt en energi, man desværre alt for sjældent møder i den traditionelle jazz.
Bandet turnerer meget, og er kendt som et fantastisk liveband, hvilket må skyldes den enorme glæde og intensitet, de spiller og møder publikum med. Derfor er bandet også mange steder blevet publikums favoritter, og har lavet publikumsrekorder gang på gang. Gennem årerne har orkesteret haft besøg af gæsteartister, så som Lillian & Tricia Boutté, Anti Sarpila, Orange Kellin, Roy Williams, Pauline Pierce, Phil Mason og Kenneth. SLJB har udgivet sin 13. CD.
Bandlederen - Niklas Carlson - er også en talentfuld sangskriver, og er sammen med trompetisten Jesper Albrektsson og hans far - Ulf Albrektsson - arrangørerne af Gothenborg Jazz Festival i Sverige.
Second Line Jazzband består i dag af: Jesper Al-brektsson: Trompet og sang. Niklas Carlsson: Trombone og sang. Olof Skoog:
Saxofoner, klarinet og sang. Anders Wasén: Banjo. Per Bach: Kontrabas. Johan Horner: Trommer.
Orkesteret indledte aftenens koncert i Stubhuset med Albert v. Tilzer og Neville Fleeson’s ”I’ll Be With You In Apple Blossom Time”. Derefter fulgte mange af de kendte evergreens komponeret af Louis Primas, Louis Armstrong, Fats Waller, Johnny Hodges mm. - ”Oh Marie”, ”Hesitating Blues”, den ”jazzifiserede” udgave af den skotske folkesang ”Annie Laurie”, ”Little Liza Jane”, ”Sweeping The Blues Away”, og endelig ”Running Wild” fra musicalen ”Some Like It Hot”.
Mange siger, at svenskerne ikke har humor, men det passer i alt tilfald ikke for Second Line Jazzband, hvor Niklas Carlson på behagelig vis med svensk humor, introducerede orkesteret og deres numre. Også den lune ping - pong mellem de tre frontfigurer Niklas, Jesper Carlson og Oluf Skoog faldt i publikums smag.
Efter pausen lagde orkesteret ud med det gamle New Orleans nummer ”Move the body over”, hvor man især kan fremhæve Oluf Skoog på tenorsax. Fantastisk dejlig tone på den sax.
Så fulgte ”Oh Mary don’t you weep” – på dansk Åh Marie, og “Shake It And Break it”, hvor vi undervejs kom omkring Khachaturians ”Sabre Dance” og svenske folketoner. Dette udløste et stort bifald fra publikum.
Også Jesper Albrektsson på trompet og sang skal fremhæves. Orkestrets vekslen mellem hurtige og langsomme numre, og den skiftende instrumentsammensætning på scenen, gav en dejlig variation i aftenens program.
I den Irske folkemelodi ”Danny Boy” var det Niklas Carlson på trombone og sang, der viste sine musikalske færdigheder akkompagneret af rytmegruppen.
I Bob Dylans nummer ”Don’t Think Twice” var det igen Oluf Skogg på tenorsax og sang. Orkesteret sluttede andet sæt med Luis Primas ”Buona Sera” inden der igen var en velfortjent pause.
Second Line Jazzband tog hul på sidste afdeling med ”Sweet Emma” af Canon Ball Aderly i en rock/funk udgave. Derefter kom swingnummeret “When You’re Smiling” og ”Jamaica Farewell” – en Calypso af Harry Bellafonte sunget af trompetisten Jesper Albrektsson. Meget autentisk.
I nummeret “Chinatown my Chinatown” blev det trompeten og trombonens tur til en lille pause. Oluf Skoog indledte nummeret i et hæsblæsende up-tempo med en forrygende saxsolo. Dernæst overtog banjospilleren Anders Wasén, som trods sine 67 år ikke havde noget problem med at håndtere banjoen i et tempo, hvor de fleste yngre nok var stået af. Så blev det bassisten Per Bach tur. Der blev flået og revet i basstrengene – ikke noget at sige til, at der må tape på de fingre. Efter den gang ”slapbas” blev det orkesterets yngste mand Jonas Horner, der med en forrygende lang og udmattende trommesolo fik banket det hele på plads.
For at publikum kunne få pulsen lidt ned igen, gik orkesteret videre med Duke Ellingtons jazzstandard ballade ”Solitude” – oprindeligt dedikeret til Billie Holiday.
Aftenen nærmede sig sin afslutning. Det sidste nummer var på opfordring fra en dame – måske hedder hun Irene” og der blev selvfølgelig kvitteret med ”Goodnight Irene”.
Som det obligatoriske ekstra nummer sluttede orkesteret med det kendte nummer ”Caledonia”.
Endnu en fantastisk aften med mad og musik i topklasse arrangeret af ”Jazz i Støvring”. Jeg er helt sikker på, at det ikke var sidste gang, vi fik ”Second Line Jazzband” at høre i Støvring.
En lille dråbe malurt i bægeret - der var for lidt asier og tyttebær, men den er taget til efterretning i foreningen.