- Tirsdag, 24. januar 2012
STØVRING: Så har Støvring fået en ny beboer - Aleksandra fra Australien er kommet til Støvring, hvor hun skal bo de næste 11 måneder, gå på Støvring Gymnasium og være en del af familien Godsk.
Hun har frivilligt valgt at lære Danmark - Støvringborgerne - vores hygge og mærkelige sprog og forhåbentlig også lære os om hendes hjemlands hverdag.
AFS Interkultur - som er en non-profit organisation - der tilbyder unge mennesker mellem 15-18 år fra hele verden at komme her til landet og gå i skole, lære dansk og blive et nyt medlem af en familie, søger nye familier, der har lyst til at lære verden lidt bedre at kende gennem et ungt mennesker, der brænder for at lære os at kende - give sig selv på alle måder og få nye venner for livet.
Det eneste, der kræves, er et ønske om lære lidt mere om verden gennem en pige eller dreng fra syd eller nord - have en seng tilovers og tilbyde at være en del af sin familie, ikke nogen speciel behandling - ingen betaling men heller ingen udgifter, bortset fra en ekstra tallerken til måltiderne.
Til gengæld får man en unik chance for at dele sin hverdag og bevare kontakten fremover med et ungt menneske, der har de bedste intentioner om at lære os at kende.
Til august 2012 kommer fem unge til Støvring station, og lige nu leder vi efter familier, der vil være med til at gøre verden lidt mindre, lidt mere åben og lidt mere global.

