6. klasserne på Suldrup Skole har været på lejrtur til Silkeborg, og fra eleverne har Folkebladet modtaget følgende indlæg:

Vi, 6. klasser på Suldrup skole, var på lejrtur til Silkeborg. Da vi var ankommet til Silkeborg Station, efter en lang tur skulle vi ned til det vandrerhjem, hvor vi skulle bo. Vores lærere havde planlagt hele ugen, og vi skulle først afsted ned til det vandrerhjem hvor vi skulle bo de næste 4 dage. Vi blev nu tildelt vores værelser. Da vi havde pakket ud, havde vi noget tid til at vende os til omgivelserne. Da vi havde gjort klar skulle vi på ugens første udflugt. Til den store labyrint: Labyrinthia! Vi var alle spændte på hele turen.
Labyrinthia var det første sted, vi var ved. Vi tog derned, kort efter at vi var ankommet til Silkeborg. Vi startede med at få en masse at vide om labyrinterne, og derefter tog vi ud og prøvede 3D labyrinten. Inde i den var der en masse små “poster” vi skulle ud til og få vores papir klippet. Vi måtte ikke forlade labyrinten, før vi havde samlet alle otte ind. Bagefter tog vi ud og prøvede en masse andre mindre labyrinter, der var fx: En vandlabyrint, balance labyrint, colour maze, hunde labyrint og mini labyrint. Man kunne lave forskellige ting inde i de forskellige labyrinter. Bagefter tog vi indenfor og spillede en masse hjernespil, som man skulle tænke en del over. Der var fx. et rundt puslespil, smølfe labyrint, træ pyramider og brætspil.
 Tirsdag morgen skulle vi gå ud til Aquapark fra vandrehjemmet. Aquaparken er et center, hvor der er en masse fisk og andre dyr, som lever i ferskvand. Da vi kom, kunne vi gå rundt og kigge på fisk og andre dyr. Der var et bassin, hvor der var en masse fisk i. Dem kunne vi røre ved. Nogle af dem var meget bløde,og nogle var meget ru. Der var nogle spil om fiskene. Derefter skulle vi sætte os. Så kom der to af de, der arbejdet ved Aquapark og fortalte om fiskene. Den ene af dem havde en spand, hvor der var nogen fisk i. Han kastede dem ned i et bassin. En af mændene fortalte, at han skulle  bruge de små fisk som mad, for at de store fisk kunne overleve. Han fortalte også, at det ikke gjorde ham noget, og at han ikke synes, det var synd for de små fisk. Derefter skulle vi ud til en sø og fiske. Han fortalte, hvordan vi skulle bruge de forskellige ting der var,  fiskestænger,sænkenet og fiskesi.
Museum Jorn var næste stop. Museet er baseret på kunstneren Asger Oluf Jørgensen (Asger Jorn), som malede abstrakt kunst. Mange af hans malerier er udstillet på Museum Jorn, og man kan prøve nogle af Asger Jorns teknikker til at tegne med på museet, bl.a lystegning. Vi fik en rundtur på museet, hvor vi fik lov til at prøve at tegne abstrakt og tegne ligesom Asger Jorn. En af hans mest berømte billeder, som også var udstillet på museum Jorn, var Stalingrad. Det symboliserer død, krig og ødelæggelse. Jorn har sagt, at han syntes at det er dem der ser på maleriet, der bestemmer hvad det forestiller, og ikke   kunstneren som har malet det. Vi fik også lov til at frit gå rundt på museet, og der var en lille cafê, hvor vi købte mad. Vi var glade for at være indendørs, da det regnede meget. Der var nogle regler som man som klasse skulle følge. 
På vandrerhjemmet var der en flot udsigt lige ud til vandet i gudenåen og en flot skov. Der var meget kort vej hen til byen.
De havde en “Aktivitetskasse”, som der var Fodbolde, Frisbees, Volleyballs, og en masse små skumbolde i.
Vi delte værelserne i små grupper fra 3-8 personer.
De lavede lækkert mad hver aften og noget dessert.
Hver morgen skulle vi selv lave en madpakke til dagen, der var meget at vælge imellem: Leverpostej, Skinke, Kylling, Spegepølse og meget mere.
Til morgenmad var der Mysli, Cornflakes, Havrefras, Havregryn, osv.
Onsdag gik vi hen til en af Hjejlebådene, og vi sejlede hen til Himmelbjerget. Turen var en hyggelig og lidt lang tur. Vi sejlede langs Gudenåen. Da vi næsten var nået til derhen begyndte der at regne. Da vi var  nået til Himmelbjerget, begyndte vi at gå op af det. Bjerget er 25 meter højt, det så ud som om at der var større.  Der var nogle der løb op ad det, og andre der gik. De fleste begyndte at spise, andre stod og snakkede. Der var også nogle der gik op i Himmelbjergtårnet. Oppe fra Tårnet kunne vi man se hele vejen til  Aarhus og Viborg. Bagefter gik næsten alle ned  til kioskerne som var lidt længere nede af bjerget. Da vi havde været oppe på Himmelbjerget i noget tid, begyndte vi at gå ned igen, hvor vi tog et af hjejlebådene tilbage til vandrehjemmet igen.
Himmelbjerget er et bjerg  mellem Silkeborg og Ry. Det rejser sig 147 meter over havets overflade. Bjerget  hedder ikke rigtig noget, men den blev bygget fordi konge Frederik den syvende døde. Bjergets tårn er 25 meter højt 
Onsdag aften skulle 6a og 6b gå en lang tur hen til et bowlingcenter. Vi skulle spille sammen  med dem, vi havde fået værelser med. Selvom alle ikke var lige gode, havde vi det sjovt. Alle fandt på nogle måder, de kunne bruge til at bowle. Der var nogle, der lavede sjov, når de bowlede, de gik ned på knæ og nogle stod med ryggen til, og nogle skød imellem benene. Vi havde det alle sammen sjovt,  og dem der vandt blærede sig lidt. Da vi var færdige med at bowle, var der nogle,der spillede på spillemaskiner. Derefter skulle vi hjem og gå den lange tur en gang til.

Nu var vores tur næsten slut. Vi var alle trætte efter en meget god uge i Silkeborg. Vores lærere måtte da også være meget trætte af os nu. Men de er jo lærere og det bliver de ‘aldrig’. Vores uge havde været en helt fantastisk uge med alt muligt. Vi havde en hel masse at fortælle om når vi kom tilbage til Støvring. Vores rengøring gik hurtigt, og vi skulle pludselig afsted til stationen for at nå det tog vi skulle med. Vi kom hurtigt op til toget, og fik af vide hvor vi skulle sidde. Da vi kom tilbage til Støvring, var der mange forældre til at tage imod os.
Det var hvad vi, 6 klasserne, oplevede i Silkeborg.

Med venlig hilsen fra
6. klasserne på vores lejrtur i Silkeborg.



e-max.it: your social media marketing partner