- Torsdag, 18. juni 2015

Camilla Engemand Christensen og Disney var super flotte i stævneudstyret.
I sidste weekend havde Eriksholt hele fire ekvipager med til klubstævnet hos Rebild Sportsrideklub.
Camilla Engemand Christensen på Disney, Tina Green Pedersen på SLE’s Wiglet, Julie Reinau på Metta fan’t Boekehof og Malene Vad Esbech på
Tekla af Karmark.
De tre af rytterne deltog i klassen LC1-A hest – 1. afdeling af LC Cup for hest og her leverede de alle sammen fine programmer. Julie Reinau og Metta gjorde det endda så godt, at de fik en delt tredjeplads med fine 65,80 %.
I LB Cup-klassen for hest deltog Tina Green Pedersen, og Malene Vad Esbech på Tekla af Karmark deltog i LB1-A for hest samt LA1-A for hest.
Flere af programmerne var nye for ekvipagerne, da de enten var rykket en sværhedsgrad op eller dannede nyt makkerpar til stævne, så det var en absolut god og lærerig weekend.

