- Onsdag, 2. november 2011

Mange deltog i fællesspisningen.

Lokalhistorisk Arkiv havde arrangeret udstilling.

SØNDERUP: Sønderups borgere og opland var samlet til en historisk aften, da Sønderup Borgerforening afholdt fællesspisning i forsamlingshuset i torsdag den 27. oktober.
Efter indtagelsen af svinekam stegt som vildt, var der historiske minder i form af en udstilling, lavet af Leo Nøhr og John Hardy Nielsen fra Lokalhistorisk Arkiv, om liv og dagligdag i Sønderup og omegn for år tilbage.
Lokalarkivet leverede et blik i forhistorien i form af plancher med billeder fra før og nu. Der var bl.a. i udstillingen billeder fra diverse forretninger, som tidligere var i Sønderup by såsom slagter, cykelhandler og telefoncentral mm., som går helt tilbage til 1899.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften med godt 85 fremmødte borgere.

