Foto: Roa Productions

Foto: Roa Productions

Foto: Roa Productions

STØVRING: Lørdag den 12. maj 2012 gav Joey Moe koncert i Stubhuset. De mange fans ventede allerede ved 18-tiden ved døren for at komme ind.
Der var fans i rigtig mange  aldersgrupper - nogle var knap nok begyndt i skole.
Nogle var endda kommet så langt væk som fra Tønder!
Dørene blev åbnet kl. 20.00, og der strømmede fans ind, der kæmpede for at få de bedste pladser til den store koncert.
Da Joey Moe gik på scenen, var både Joey Moe og publikum klar til at give den ”max gas”.
Koncerten startede stille ud med et par nye sange, som er indspillet på det nye album ”Fuldmåne 2.0”.
Der blev spillet en solo fra DJ’en midt under koncerten, og derunder begyndte Joey Moe at synge den pop-ulære sang ”Du’ En Éner”, og så kom fansene for alvor i stemning. Der blev sunget med på sangen og danset. Derefter præsenterede Joey Moe en sang, ”Yo Yo”, som der også var kendt blandt fansene, og stemningen var nu helt i top.
Da Joey Moe sluttede af, blev der råbt ”ekstra nummer” fra publikum. Der blev stille i et kort øjeblik, og så kom Joey Moe ind på scenen igen.
Joey Moe fortalte om sin nye cd. Der blev spillet en ny sang, som ikke var kommet med på cd’en, men som havde en stor betydning for Joey Moe.
Efter at have hørt en historie om sangene på den nye cd, ”Fuldmåne”, blev der givet fire fantastiske
ekstranumre.
Joey Moe sluttede koncerten af med at præsentere sin ”Éner”, som sangen ”Du’ En Éner” der var skrevet om hans forlovede.
Mange pigehjerter blev måske lidt knuste, men Joey Moe gav autografer efter koncerten. I knap to timer stod han meget tålmodigt og skrev og lod sig fotografere sammen med alle dem, der måtte ønske det. Det gjorde et stort indtryk på alle, at han virkelig gav sig tid til det. Der blev skrevet på arme, barme, under sko, på sko på hatte og meget andet.
Det var en fantastisk og også  meget intim koncert, da Joey Moe både uddelte håndtryk og knus til fansene.
Koncerten blev nydt i fulde drag, og det vil glæde at høre ham igen. Hvis koncerten skal have stjerner, så må det være 4½ ud af 6 stjerner.
Lyden i Stubhuset var fantastisk god, og indretningen med siddepladser til ”de lidt ældre” bagest i salen var genial.
En super koncert, og den slags koncerter må der bare komme nogle flere af.
PFG.


e-max.it: your social media marketing partner