Torsdag 26. november var en dejlig dag – ifølge Ældre Sagen og deltagerne i arrangementet på Rebildhus.

Arkivfoto.

- Vi har 12 spisevenskaber, og der var mødt 8 spisevenner – og de havde deres værter med. Et par af de fremmødte værter er et stykke oppe i 90’erne. Desuden deltog vores 2 madhold for enlige – 6-7 enlige mænd  fra Terndrup-holdet med deres holdledere Anne Margrethe og John Christensen og 9 enlige mænd og kvinder fra Støvring-holdet med leder Kaja Madsen. Aspargessuppen bekom alle vel, og grønlangkålen med hamburgerryg, brunede kartofler osv. blev der også gået til.
Formand for Ældre Sagen i Rebild, Lisse Trads, bød velkommen og takkede alle de frivillige inklusive Edda Johnsen, der sammen med Hanne Rolandsen sørger for, at venskaberne bliver skabt.
Lisse Trads opfordrede flere af deltagerne til at bidrage med historier eller lignende fra deres dage sammen. Både fra værter og venner blev ordet tillid, respekt og gensidig glæde fremhævet flere gange, sammen med at det er givende for begge parter at være sammen.
Terndrupholdet bidrog med at fortælle om, hvordan noget kan gå galt, men altid bliver reddet – om ikke af deltagerne, så af lederne. En dag skulle de have en ret, hvori der skulle bruges kokosmælk. Der var indkøbt en stor dåse, som to grupper så skulle dele. Der blev ikke rørt rundt i dåsen, så førstehold fik alt det tykke, og andethold måtte nøjes med en smule tykt og meget tyndt. Så var der kun en ting at gøre, nemlig at gå på rov i det andet holds gryde. De har opskrifter at gå efter, men det er ikke alle, der har lyst til at rette sig efter disse, og så går det undertiden galt. Og der er nogle, der – efter ledernes mening – har en anderledes opfattelse af krydderier, når det gælder mængden af disse, og især er det cayennepeber, der kan blive for meget af!
Støvring-holdet skulle en dag lavs risalamande. Og en af mændene fik den rigtig gode opgave at røre i risengrøden i 45 minutter. Han var instrueret i at røre hele tiden, og efter eget udsagn gjorde han det selvfølgelig, for det have Kaja jo sagt. På et tidspunkt kom inspektionen, og dommen lød: ”Det kan ikke bruges” Så måtte det over i en anden gryde, reddet blev det, og risalamanden smagte fortræffeligt!
En Othellolagkage endte – efter flere genvordigheder – med at blive ’fantastisk, flot og udsøgt dejlig”.
I Nørager er der en lille gruppe på 3-4 personer, der dårligt nok ved, hvem der er venner, og hvem der er værter. De mødes på kryds og tværs, og inden ret mange dage skal de have en lille julefrokost sammen hos en besøgsven. De mødes flere ekstra gange, og så er formålet jo opfyldt: Få venskaber i gang på kryds og tværs,  så der ikke er så mange, der skal være alene om at spise – og oveni er der skabt grundlag for venskaber.
For alle deltagerne var det vigtigt at fortælle, at det har og er en berigelse for begge parter at være sammen.