- Onsdag, 29. januar 2014

Karsten Hansen hjalp med at plante træerne.
STØVRING: Selv i snevejr kan der plantes træer til stor forundring for nogle af de ældste piger i børnehaven fra Børnehuset Kronhjorten.
I sidste uge kom naturvejleder Karsten Hansen og hjalp til med at plante fem æbletræer og to kastanjetræer ud på legepladsen. Træerne var aflæggere fra børnehaven Doktorvængets store kastanjetræ og et af æbletræerne. Træerne har været med på rejsen over jernbanen og har nu fået deres rette plads på legepladsen.

