- Onsdag, 13. maj 2015

Anders Dannevig havde fundet de store gode flasker frem til øl smagningen.

Der blev serveret ungarsk gullasch og til dessert hjemmebagt brownies.
GULDBÆK: Guldbæk Borgerforening holdt generalforsamling den 5. maj på Guldbæk friskole. Der var flot fremmøde, ca. 50 deltog i generalforsamlingen og den efterfølgende spisning og ølsmagning. Formand Lotte Thorsted bød velkommen og fremlagde en grundig beretning om borgerforeningens arbejde og aktiviteter i året, der var gået.
På grund af vedtægtsændringerne på sidste generalforsamling, skulle der fremover skal være syv bestyrelsesmedlemmer og der blev valgt tre nye medlemmer til bestyrelsen. Bent Øberg, Erling Buus og Jane Eliasen blev valgt.
Efter generalforsamlingen havde Guldbæk Borgerforening arrangeret ølsmagning, hvortil der blev serveret ungarsk gullasch og til dessert hjemmebagt brownies.
Andres Dannevig introducerede på festlig vis, deltagerene i øl smagningens kunst og dens ”sundhedsfremmende” og ”slankende” effekt. Der blev smagt på otte forskellige special øl, som var tilpasset menuen. Øllen smagte godt, stemningen var god og medlemmerne havde en rigtig hyggelig aften.

