Røde storbyer, men masser af blå kommuner: Venstre vinder Skolevalg 2015

Tekst: Undervisningsministeriet
Ekspertkilde: Lektor ved
Aalborg Universitet,
Johannes Andersen.


8. og 9. klasseelever landet over var i går ved stemmeurnerne til Skolevalg 2015. Og stemmerne taler sit tydelige sprog: Venstre vinder stort på landsplan med 27,4 procent, mens Socialdemokraterne løb med 17,7 procent af stemmerne. Kommunalt og regionalt er der også
interessante tal at hente.
Efter en tre uger lang valgkamp var titusindvis af 8. og 9. klasseelever landet over går i stemmeboksen for at sætte deres kryds ved det parti, som de er mest enige med. På landsplan løb Venstre med 27,4 procent af stemmerne, mens Socialdemokraterne løb med 17,7 procent af stemmerne.

Røde storbyer, blåt Danmark
På skolevalg.dk/valgresultat er der mulighed for at hente data omkring kommunale stemmetal og se, hvad de enkelte skoler landet over har afgivet af stemmer.
Tallene viser, at det primært er i de store byer, at rød blok er i førertrøjen, mens resten af landets kommuner har stemt Venstre solidt ind.
For Johannes Andersen, som er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i unge og demokrati, kommer det valgresultatet ikke som den store overraskelse:
- Der har været flere tegn på, at de blå ville gå hen at vinde. Der er i øjeblikket en strømning blandt unge førstegangsvælgere mellem 18 og 20 år, som også går i den retning. Så valgresultatet bærer en interessant pejling om, at der ikke er så stor forskel mellem denne aldersgruppe og førstegangsvælgerne.

Skolevalg skal motivere til deltagelse
Valgaftenen, som blev transmitteret direkte på DR Ultra fra Christiansborg i København, er kulminationen på en tre uger lang valgkamp, hvor eleverne har skullet vælge mærkesager, lave kampagner for deres mærkesager, sætte sig ind partiernes politik og til sidst stemme som ved et autentisk folketingsvalg.
Det er Folketinget og Undervisningsministeriet, der står bag Skolevalget. Formålet med valget har været at motivere de unge til at tage del i demokratiet samt forberede dem på at stemme, når de får stemmeret. 


FAKTA OM SKOLEVALGET

• Op til valget den 29. januar har der været gennemført et tre uger langt undervisningsforløb på de tilmeldte skoler, hvor eleverne på 8. og 9. klassetrin har modtaget særligt tilrettelagt undervisning med henblik på styrkelse af elevernes demokratiske engagement og viden om valghandling. 

• Undervisningsforløbet har taget udgangspunkt i Fælles Mål, hvor eleverne har skullet lære samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier at kende. I den sidste uge af undervisningsforløbet vil der blandt andet blive gennemført debatter på skolerne med repræsentanter fra de politiske partier.

• Skolevalg har fået både massiv politisk og forskningsmæssig opmærksomhed som et initiativ, der har potentiale til at styrke de unges deltagelse i demokratiet. Valgretskommissionen har i en af sine anbefalinger peget på indførelse af skolevalg, da det er vigtigt at øge valgdeltagelsen blandt unge førstegangsvælgere, som har været meget lav ved seneste valg. I Norge og Sverige har man haft positive erfaringer med afholdelse af skolevalg i mange år.

•  Skolevalg afholdes første gang i 2015 og igen i 2017. Skolevalg er etableret i et projektsamarbejde mellem Folketinget og Undervisningsministeriet, hvor udgiften på seks millioner deles 50/50 over en periode på fire år. Skolevalg er en del af Folketingets fejring af 100-året for grundloven af 1915.


e-max.it: your social media marketing partner