Stubhuset kunne i torsdags byde velkommen til Signe Svendsen, som mange umiddelbart forbinder med melodi grand prixsamarbejdet i Rollo og King og samarbejdet med Niels Hausgaard – bl.a. kendt fra TV. Ind imellem har der været TV-arbejde med B.S. Christiansen, der blev sendt over en periode i den bedste sendetid.

STØVRING:  Daglig leder af Stubhuset, Helle Jørgensen bød velkommen, og Signe Svendsen med band indtog scenen. Et pænt publikumsfremmøde tog imod med klapsalver. Det var tydeligt, at publikum vidste, hvem Signe Svendsen var. Man kunne fornemme en stemning af forventning og glæde. Hvem var det mon, man skulle møde denne torsdag aften? Pigen fra Rolle & King? Eller pigen fra Niels Hausgaard shows? Eller var det måske hende, der tog til Afrika med B.S. Christiansen? Eller noget helt andet?

De første numre afspejlede en sikker solist, med rigtigt godt tag i sin profession. Bandet – guitar, bas og trommer – viste sig at være meget professionelt og spillede en aldeles glimrende backing til Signe Svendsens sange. Lyden stod flot og gennemsigtig efter de første numre (der skal altid beregnet lidt tid inden udefra kommende lydfolk finder balancen i Stubhuset). Musikken var udelukkende Signes egen. Det var gode, gedigne ballader – til tider med en snert af rock – der stod på sætlisten. Meget smukt fremført af Signe Svendsens lyse, bløde stemme. Bandet stod pænt i baggrunden og akkompagnerede, som vanligt er, når det er solisten, der har den fremtrædende plads på scenen.
Signe Svendsens tekster handler om det almindelige liv. Både parforhold og andre livsforhold. Hun udtrykker bl.a., at forelskelse er som influenza. Den er kort, og man skal nyde den. Om kærlighed og forelskelse siger hun også: ”Det er jo så enkelt. Hvis du spørger, får du et ja”.  Signe Svendsen afslørede, at hun er lige på trapperne til de 40 år. Dette faktum optog hende en del, og som hun flere gang i aftenens løb vendte tilbage til. Ikke at hun udtrykte bekymring over at nå de 40 år, men måske mere en slags milepæl i livet. Det gode ved at blive 40 år er, at man accepterer gentagelser, hævder hun. I løbet af aftenen kunne man fornemme en stigning i intensiteten både hos Signe Svendsen. Dette smittede også af på publikum. Bandet fulgte godt med, og samspillet må karakteriseres som fantastisk. Signe Svendsen sluttede sin koncert stående helt alene med sin guitar på scenen og med sin dejlige stemme og sang sin sidste sang for denne aften. Sangen blev skrevet i en periode med at for meget ”Den Store Bagedyst”, siger hun. Brudstykker af teksten lyder: ”Husk mig for det væsentlige og lad resten flyde. Gå lidt forsigtigt og bliv ved min side”.
Efter koncerten havde jeg en snak med Signe Svendsen. Jeg stillede det nærmest uundgåelige spørgsmål: ”Hvordan er det være kunstner og være kendt som pigen mellem Rollo & King og Niels Hausgaard..?” Signe Svendsen svarede, at hun aldrig har følt sig fanget af disse roller. Oprindeligt sang hun kor, blev opdaget og ”headhuntet” til melodi grand prix. Hun havde slet ingen aktier i hverken melodi eller tekst. Herefter arbejdede hun med TV – mest for at komme lidt bort fra sit image som ”Grand Prix-Signe”. Efter et par år var det slut med TV. I mellemtiden arbejdede Signe Svendsen med sin egen musik og var i færd med at skabe sig egen karriere. Samarbejdet med Niels Hausgaard har givet hende utroligt meget, siger hun. Dette samarbejde fortsætter stadig. Signe Svendsen fortæller, at hun ikke på noget tidspunkt har følt sig klemt inde i forhold til sin egen karriere med eget repertoire. Det hele har udviklet sig meget naturligt og i passende tempo, slutter hun. I sandhed en dejlig aften i Stubhuset i selskab med en dygtig sanger og forfatter, der tillige udstråler ro, balance og tolerance overfor andre mennesker.    
Der var intet grandprix eller Niels Hausgaard over repertoiret.