- Onsdag, 11. juni 2014

Byvandringen går mod syd ad Hjedsbækvej.
SULDRUP: Der er efterhånden skabt en tradition for en årlig gåtur i Suldrup, hvor der sættes focus på en mindre del af byen. Her kan man så få et større kendskab til bl.a. det historiske – både huse og personer – der gemmer sig i byen.
Denne gang går turen fra Bytorvet og mod syd ad Hjedsbækvej.
Nanna Mølgård, der har et indgående kendskab til byen, vil under turen fortælle og vise billeder.
Turen vil slutte af med kaffe/te i det fri.

