”Hvor engblommen lyser langs åløbets bred”, skrev Jeppe Aakær i en hans mange dejlige sang.

Bregne.

Akeleja.

Engblomme.

Engblommen er en af vores mange forårs blomstende blomster, en staude kalder vi den, når vi dyrker den i vores haver.

Der er mange andre slags  planter der blomstrer nu, også i vores haver, det er f.eks. stauder som lyngfloks, bispehue og akeleja. De signalerer at foråret nu er kommet, der er liv omkring os, dagene er blevet længere og der er mere sol og varme, det er årets gang på vore breddegrader.

Hver af de forskellige stauder har særlige krav eller tolerancer når man dyrker dem, og til hver af dem knytter der sig særlige oplevelser.

Engblommen trives bedst, hvor der er fugtigt, som også teksten i sangen signalerer.Lyngfloksen vokser bedst, hvor der er tørt og lyst som i et stenbed. Bispehuen derimod  tåler megen skygge og er en god bunddækkeplante.

Akeleja er tolerant overfor forskellige jorbundsforhold og tåler let skygge. De senere år er der kommet mange nye sorter frem som er lave, kun 30-40 cm høje, og de findes i mange farver fra hvidt, blåt, rødlige, gule og tofarvede. De er blomsterrige og yndefulde.

De har heller ikke den samme ulempe som de gamle høje sorter der let breder sig ved frø. Det gør de nye sorter os bekendt ikke. De nye sorter tilhører  andre arter, væsentlig arten colorado akeleja.

Og så er der bregner, der giver indtryk af frodighed, og i naturen mest ses på fugtige og skyggefulde steder. Når vi dyrker dem, foretrækker de fleste arter også sådanne voksesteder, men der er også arter, der tolererer mere tør jord og i lys, som ses på gamle diger.

Se annonce.