- Tirsdag, 17. juni 2014
Fredag den 13. juni afholdt Skørping SFO den årlige Store Fritter Dag for hele SFO’en. En dejlig dag med fokus på fysisk udfoldelse, kreativitet, fællesskab og livsglæde.

Danseshowet var som altid et stort trækplaster. Børnene havde øvet sig i ugerne op til dagen og viste stolt og flot deres kunnen.



SKØRPING: Godt 400 forventningsfulde børn og forældre valgte at tilbringe netop denne fredag sammen med personalet i Skørping SFO.
I årets tema ”Greatest Hits”, blev der lagt vægt på en festdag med de mest populære elementer fra de forrige års Store Fritter Dage.
Børnene ser frem til denne dag, hvor de med stolthed kan vise, hvad deres SFO kan byde på, så i perioden op til arrangementet har børn, forældre og personale haft travlt med diverse forberedelser og planlægning.
Leder Annita Pedersen åbnede ballet med åbningstale, og derefter bød dagen på diverse aktiviteter.
Dagen sluttede med spisning og derefter fælles kaffe og kage i det fri.

