- Onsdag, 22. juni 2011

Søren Pinstrup fortæller de mange fremmødte historien om Gravlev sø.

Peder Christensen med Gravlev sø og Rebild Bakker i baggrunden.
GRAVLEV: 40 lokale borgere havde i sidste uge taget imod Venstre og Dansk Folkepartis tilbud om en travetur og en god politisk debat. Aftenen startede med en guidet tur omkring den genetablerede Gravlev Sø. Søren Pinstrup var guide. Han fortalte engageret historikken omkring genetableringen, samt anekdoter om Gravlevs historie.
Efter travetur og spisning var der tid til en politisk debat. Den lokale folketingskandidat Peder Christensen og DF’eren Erling Grønbæk, der opstiller I Mariagerfjord lagde med to indlæg op til en god og livlig debat. Myndigt styret af Lilly Andersen fra Europabevægelsen kom de to omkring emner som EU, kriminalitet, politireform og meget andet.

