- Onsdag, 10. juni 2015

Søndag den 31. maj var der opstart af Junior FDF i Støvring.

Kryb og insekter blev efterfølgende studeret under forstørrelsesglas

At hejse flag skulle også prøves.
STØVRING: Søndag den 31. maj var der opstart af Junior FDF i Støvrings kredshus på Mosbæksallé. Normalvis skal man være startet i skole for at passe aldersmæssigt med den yngste klasse til FDF, men det er der nu lavet om på.
Nu er Junior FDF nemlig også kommet til Støvring.
- Det junior FDF går ud på, er at få hele familien til at være sammen i naturen, siger Annika, initiativtageren til junior FDF i Støvring. - Der er ikke noget hokus pokus ved det, vi giver bare folk nogle rammer og værktøjer til at nyde naturen sammen, fortæller hun videre.
Dagens program gik således ud på at hejse flag, tænde bål til skumfidus-ristning, finde kryb og insekter som efterfølgende blev studeret under forstørrelsesglas, og en tur med fiskenet i åen blev det også til.

