- Mandag, 7. april 2014
REBILD: Comwell Sport Rebild Bakker vandt forleden prisen ”Årets Venue” uddelt af Meeting Professionals International (MPI). Prisen gives til et hotel, der i særlig grad har udmærket sig i det forgangne år. Kåringen fandt sted ved en gallamiddag på Hotel Hilton i København, hvor Flemming Goldbæk, salgschef i Comwell-kæden, på vegne af Comwell Sport modtog prisen. I den officielle begrundelse for valget af Comwell Sport Rebild Bakker stod bl.a., at der er lagt vægt på det aktive møde med naturen i fokus.

