Børn og bedsteforældre plantede sammen en sommerblomst.

STØVRING: Mandag, tirsdag og onsdag i uge 22 var der traditionen tro inviteret til bedsteforældredag i Børnehaven Bavnebakken. Mange bedsteforældre havde taget imod invitationen til at besøge deres barnebarn i børnehaven, hvor de tilbragte nogle hyggelige timer. Vejret viste sig alle tre dage fra sin bedste side med masser af sol og varme.
Sammen med bedsteforældrene plantede børnene en sommerblomst, som de havde med hjemmefra, i blomsterkummerne på legepladsen. Det resulterede i nogle flotte og farverige kummer, som børnehaven vil vande, hvis man er så heldige, at sommeren byder på sol og tørvejr, og nyde synet af resten af sommeren. Disse flotte blomsterkummer vil give anledning til mange snakke, når man er på legepladsen eller ser på billederne af børnene med deres bedsteforældre.
Flere bedsteforældrene havde taget frokost med, som de nød sammen med deres barnebarn.
Det har været nogle dejlige dage, hvor de mange fremmødte bedsteforældre var med til at gøre det til en rigtig god oplevelse for os alle i børnehaven.


e-max.it: your social media marketing partner