VEGGERBY: Første arrangement var besøg hos Arne og Dorte Koldsø, Veggerby Frugtplantage, hvor man fik et indblik i, hvordan man dyrker frugttræer, og får en god høst ud af det. Deltagerne gik en tur i frugtplantagen, hvor der var mulighed for at smage på afgrøderne. Også de godt 50 shetlandsponyerne blev besigtiget.
Næste arrangement var indvielse af nye højskolesangbøger, som foreningen havde fået tilskud til fra Danske Seniorer og Veggerby Menighedsråd.
Her blev der - udover sange, som tidligere havde være med - også sunget sange, fra den nye i højskolesangbogen. Her gjorde Anne Marie Hyldgaard meget ud af at lære deltagerne de nye melodier. En rigtig god eftermiddag.
Den 7. oktober havde foreningen besøg af tidligere lærer på Himmerlands Efterskole i Haubro, Svend Brøndum. Emnet var dialekter. Han læste historier på jysk af bl.a. Niels Hausgaard, Jeppe Aakjær og Hans Jensen.
Næste arrangement bliver besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum, hvor man bl.a. har fundet materiale frem som især interesserer befolkningen i Veggerby Sogn.
 


e-max.it: your social media marketing partner