Rebild Produktionsskoles vejleder, Per Schmidt, overrakte Mik Borup Hansen uddannelsesbeviset.

Patrick Salmony fik overrakt uddannelsesbeviset af Rebild Produktionsskoles vejleder, Per Schmidt.

STØVRING: To elever på Rebild Produktionsskole har færdiggjort deres 2-årige EGU-uddannelse hos henholdsvis Street Ammo og Autoværkstedet i Hobro.
Patrick Salmony fortsætter efter sin EGU-uddannelse i ordinær beskæftigelse hos Street Ammo, mens Mik Borup Hansen vil bruge sin EGU-uddannelse på at køre lastbil.
Endvidere har fire af  produktionsskoles elever i januar og februar påbegyndt EGU-uddannelsen i fire private virksomheder inden for landbrug, smedeområdet, industri og montage.
Forstander Peter Pilgaard glæder sig over elevernes udvikling. - Vi mærker hvordan vores produktionsskoleelever udvikler sig både fagligt og personligt ved arbejdet på skolens forskellige værksteder, fortæller Peter Pilgaard.


e-max.it: your social media marketing partner