Helge Qvistorff i fin form. Foto: Jens-Peder Vium

Det havde regnet så forfærdeligt den ganske nat, men da morgenen kom, hørte det op. Ganske som i et eventyr, klarede vejret op inden Rebild Turistforenings tur til Ørnebjerg startede over middag den 25. oktober under ledelse af turleder Helge Qvistorff i vanlig allerfineste form. Han guidede de mange lokale deltagere og gæster fra bl.a. Aalborg, Farsø og Hobro, rundt til de steder, hvor Ørnebjergmalerne og de mennesker, de omgikkes med, holdt til.
Ved de sørgelige rester af Dybdalshuset - dér  hvor Timanden boede -  fik man fortællingen om dengang de skulle bygge en kiste til en afdød fra Ørnebjerggården. Længere fremme ved mindestenen for maleren Hans Nikolaj Hansen, den med hjejle-symbolet, fik man fortællingen om, hvor de mange penge det kostede at opføre pragtvillaen, stammede fra. Pragtvillaen var den betegnelse Nikolaj Hansens efterkommere brugte for det sommerhus, deres far rejste i 1917, da kunstnerkolonien ved foden af Ørnebjerg gik i opløsning, fordi kunstnerne ikke kunne enes om det med pengene.
Pragtvillaen nedbrændte i marts 1945, og der går stadig mange forlydender på egnen om, hvem det var, der anstiftede branden. Den kriminalgåde ønskede Helge ikke at udtale sig om, men derimod vidste Helge ganske meget om den ejendomshandel, der fandt sted, da Staten i slut 80’erne overtog ruinen med tilhørende jordtilliggender. Disse omfattede også markerne på toppen af Ørnebjerg, som førhen blev drevet på forpagtning fra Ørnebjerggaarden; det var her eneboeren Peter Ørnebjerg holdt til. Deltagere med tilknytning til Rebild kunne huske ejendomshandlen - andre havde hørt om den, så inden længe gik snakken om dette emne ganske livligt. Formanden for Turistforeningens aktivitetsudvalg, fhv. skovfoged Jens Erik Nielsen rundede snakken af med en bemærkning om, at han var ret sikker på, at Staten ikke ville afstå jorden, om nok så rig en køber meldte sig.
Fra pragtvillaen gik turen stejlt ned ad bakke til Ravnkildestien og Bløden, den bløde eng, hvor kildevandet pibler frem. Her lå kunstnerkolonien, et hus på en lille knold, hvor der var fast bund og tørt. Stedet var ejet af et aktieselskab, som var stiftet på initiativ af Anders Bundgaard fra Thingbæk. Det er næppe forkert at gætte på, at Helge havde været i Erhvervsarkivet for at studere dokumenterne fra dengang, så mange deltaljer om selskabet og dets advokat delte han med den ivrigt lyttende forsamling. På maleriarkivet.dk findes en særskilt sektion om malerne fra kolonien.
Tilbage til udgangspunktet samledes deltagerne på Rebildhus til kaffe og kage. Der var god spørgelyst, og Helge oplyste her, at han arbejder på en bog om almueliv og malerkunst på Ørnebjerg. Han forventer den vil udkomme en gang til foråret, og Turistforeningen forventer, bogen vil blive en guldgrube for de medlemmer, som vil invitere gæster til en tur ud til Ørnebjerg og Ørnebjerg-malernes steder.