For at fortælle folk at Sørup Forsamlingshus igen, stilte de op i årets optog til Stubfesten.

SØRUP: Sørup Forsamlingshus har planer om at fusionere med borgerforeningen efter at have oplevet stor nedgang i udlejningen efter at der var blevet tilknyttet fast kok i huset. Folk kunne ikke længere leje forsamlingshuset og selv bestemme hvor de ville have maden fra, men de var tvunget til skulle købe maden af kokken. Dette har vakt en del røre i det lille lokal samfund.

I sommer trådte en ny bestyrelse ind, som valgte at holde et møde med borgerne om fremtiden. En spørgeskemaundersøgelse viste, at flertallet var imod ordningen med en fast kok i forsamlingshuset, derfor valgte den nye bestyrelse, at opsige kontrakten med kokken, men tilbage står forsamlingshuset nu med en gæld på et halvt hundrede tusinde kroner, som er investeret i et industrikøkken. Heldigvis viser det sig, at det nok var den rigtige beslutning at ende sammenarbejdet med kokken, for der begynder nu at komme rigtig mange udlejninger ind, så fremtiden begynder at se lys ud.

Sørup Forsamlingshus har altid været byens samlingspunkt, og der bliver hvert år afholdt både høstfest og fastelavnsfest. Sørup Sangkor har også altid været en stor del af Sørup Forsamlingshus. For at fortælle folk at Sørup Forsamlingshus igen har åbnet op for brug af køkkenet, valgte man også at stille op i optoget til årets Stubfest.

Tanken er nu den at slå to af de tre foreninger i Sørup sammen, nemlig Forsamlingshuset og Sørup Borgerforening. Sammenlægningen skulle gerne ske efter to ekstraordinære generalforsamlinger som finder sted her i efteråret. For udlejningen står nu sekretær i bestyrelsen, Helle Søgaard.


e-max.it: your social media marketing partner