- Onsdag, 10. august 2016

Hos Svømmeklubben for seniorer er der også plads til smil og latter.
STØVRING: Svømmeklubben for seniorer, er en klub af os ældre vandhunde, der har lyst til svømning, og til at motionere os i vand.
Klubben drives af frivillige, både bestyrelse og instruktører, og man er omkring 200 medlemmer.
Det hele går ud på, at man får god og glad motion, at få muskler og led rørt og smurt. Men også at have et hyggeligt og socialt samvær, hvor der er plads til både smil og latter.
Der er vandgymnastik mandag og onsdag i tre gange ½ time og torsdag to gange ½ time, i det varme bassin, 34 grader. Derudover fri svømning i det ”kolde” bassin, 27 grader.
Svømmehallens livredder holder øje med deltagerne under aktiviteterne.

