Traditionen tro, drog Børnehuset Toppen fredag den 12. juni på den årlige tur til Vedstedskovhus og Røverknolden i Rebild.

Børnene øvede i at lytte og samarbejde.

Alle sanser kom i brug i den skønne natur.

STØVRING: Det er nu et år siden, Toppen blev til en 0-6 års institution. Aldersspektret og gruppestørrelsen var derfor betydelig større end på den vanlige tur, da børneflokken er blevet beriget med 17 skønne vuggestuebørn.
Alle mand – store som små – tog bussen til Rebild. Solen skinnede fra en skyfri himmel, fuglene sang og humøret og forventningerne var i top.
Børnene gik i samlet flok til Vedstedskovhus, hvor frugt og boller, bagt af forældre, blev nydt i det grønne græs.
Børnene blev i løbet af formiddagen præsenteret for et lidt anderledes orienteringsløb – et digitalt løb. Rundt i skoven var der hængt store elektroniske tøjklemmer, hver især med forskellige indtalte beskeder til børnene. Der blev øvet i at lytte og samarbejde om opgaverne, som blandt andet gik ud på at finde forskellige blade, sige som skovens dyr og synge om dem. Sanserne og motorikken blev brugt i den fantastiske natur og på legepladsen efterfølgende.
Ved middagstid meldte sulten sig, så bålet blev tændt, og der blev til stor glæde serveret pølser og brød.  
Alle forældre var inviteret til eftermiddagskaffe og kage. Der blev snakket, hygget og leget i det skønne vejr, hvorefter forældre tog en flok trætte og godt beskidte børn med sig hjem på weekend.   


e-max.it: your social media marketing partner