Oplandslisten i Rebild Kommune har holdt generalforsamling på Suldrup Kro, hvor godt en snes medlemmer var mødt frem.
Tage Johansen, Støvring, valgtes til dirigent.
Årsberetningen, som blev fremlagt af formanden Hans Jørn Sørensen, Kirketerp, var naturligt præget af kommunalvalget i november.
Betyrelsesmedlem Carsten Mikkelsen, Suldrup, accepterede genvalg. Som suppleanter valgtes Tage Johansen og Peter Lyngberg, begge Støvring. Karen Margrethe Adamsen, Kirketerp, genvalgtes som revisor og revisorsupleant blev Hanne Lomholt, Aarestrup.
Aftenen sluttede med dialog-møde, hvor Søren Søe orienterede om det nye byråd.


e-max.it: your social media marketing partner