I den forgangne weekend havde Eriksholt hele 5 equipager afsted til stævne, og flere af disse ryttere havde deres første debut på stævnebanerne.
Tina Green Pedersen var med Josephine til deres første distriktstævne i Brønderslev.
Camilla Engemand Christensen og Disney var til deres første udvidet klubstævne på Rebild Sportsrideklub, og det var Caroline Tolborg Thyssen med hendes nye pony Elmholts Yvette også.
Pigerne var naturligvis spændte, men de gjorde det rigtig godt til at det var første gang.
Foruden disse tre fine equipager var Julie Reinau med Metta Fan’t Boekehof og Rikke Sabroe Jensen med Alsace også til stævne på Rebild Sportsrideklub. Julie og Metta vandt klassen ’LC123 %-klasse Hest’ med deres flotte LC3-program, hvor de fik hele 69,20%. Imens Rikke og Alsace hentede både en andenplads og en delt tredjeplads i klassen ’LA123 %-klasse – Hest’ med flotte 63,13% for deres LA2 program og hele 63,45% for deres LA1 program.


e-max.it: your social media marketing partner