Humøret var højt ved stævnet.

SULDRUP Tirsdag den 22. november afholdt Suldrup Petanque det traditionelle julestævne.
45 aktive medlemmer, deltog i stævnet, og de spillede med stor intensitet.
Sidst på eftermiddagen var stævnet forbi, og vinderne blev kåret: Nr. et blev Magna Mogensen, nr. to Inge Lise Pedersen og nr. tre blev Bodil Johansen.
Efterfølgende var der æbleskiver og gløgg og hyggeligt samvær.
Mange af spillerne vil nu fortsætte med at spille hver tirsdag hele vinteren - selvfølgelig afhængigt af vejret.


e-max.it: your social media marketing partner