- Tirsdag, 22. maj 2012

Der blev også tid til hyggestunder mellem kampene.
Holdet skulle for første gang deltage i dette store stævne, og var alle spændte. Det sportslige mål var guldmedaljer, og selvom det ikke blev nået, fik man så meget andet med fra stævnet, og det vil helt sikkert også være et tilbud til pigerne til næste år.
I første kamp vandt man 3-0 over de senere guldmedaljevindere, og det siger lidt om, at der skal held med til at vinde et sådant stævne, samt at fodboldgejsten også skal holde over alle tre dage. Torsdag var der koldt og blæsende og pigerne tog derfor hjem mellem kampene.
Fredag var det suverænt fodboldvejr, og spillerne blev i Aalborg hele dagen. Man nød solskinnet og hyggede sig mellem kampene. Pigerne sprayede og malede krigsmaling. Der blev også heppet på Støvrings U15 Piger og spillet lidt fodbold bl.a. med nogle drenge fra Ukraine.
Lørdag skulle man møde det eneste udenlandske hold i pigernes årgang – et tysk hold. Det glædede pigerne sig til. De synes i det hele taget, at det var spændende at skulle bytte vimpler inden hver kamp. Denne kamp skulle vindes for at nå finalen, men trods belejring af det tyske mål hele 2. halvleg endte kampen 1-1. Det hed derfor bronzekamp om eftermiddagen.
Spillerne var alle ved at være trætte. SIF kom foran 2-0, men kort efter blev der udlignet til 2-1, og sådan blev det ved. Selvom SIF kom foran med 1 eller 2 mål, så udlignede de andre hurtigt. Kampen endte 4-4 - og så var der straffesparkskonkurrence.
Den var nervepirrende, men efter syv spark var sejren i hus. En flot bronzemedaljer til pigerne (Louise, Tida, Helene, Nadja, Majken, Katrine, Julie, Thilde, Mette og Emilie).

