- Torsdag, 1. oktober 2015
For borgere i Rebild kommune arrangeres 11.-14. december juletur til venskabsbyen Gelenau.

REBILD: Trænger man til fire dage væk fra juleræset, så er dette måske noget?
Venskabsbyen Gelenau ligger i det gamle Østtyskland, i delstaten Sachsen.
De tyske julemarkeder er noget for sig selv, og deltagerne skal selvfølgelig besøge det store julemarked i Annaberg.
Noget andet, der er specielt i området omkring juletid, er deres lys i vinduerne.
Turen derned foregår i en moderne bus, med afrejse fredag morgen den 11. december, og hjemturen foregår mandag morgen den 14. december med hjemkomst om aftenen.
Der er rundstykker og sandwich på turen derned og sandwich på turen hjem. Deltagerne bor på vandrehjem med bad og toilet på gangene.
Alle borgere i Rebild kommune, der ikke har været med på turen før, har fortrinsret.

